
Villy Jensen
Når godt gammeldags købmandskab møder digital skalering
Resultatet
Ny B2B-webshop med NAV-integration og fuld kontrol over platformen.
Den nye digitale shop er ikke bare en webshop, men en digital sælger!
Webshoppen aflaster salgsorganisationen i hverdagen. Alt er bygget med udgangspunkt i Villy Jensens behov.
Klik her, for at se den færdige løsning!
Vi har formået at skabe…

En moderne webshop, der forventes at løfte online salget fra 30% til 70%

Lynhurtig adgang til +50.000 varenumre

Login-baseret adgang for B2B-kunder

Intelligent søgning og effektiv filtrering

Et visuelt løft, uden at gå på kompromis med funktionaliteten
Kunden
Villy Jensen er Skandinaviens største grossist og distributør af sy- og strikketilbehør til faghandlen.
Med base i Højbjerg ved Aarhus er virksomheden tredjegenerations familieejet og består i dag af ca. 29 dedikerede medarbejdere.
Siden grundlæggelsen i 1964 har Villy Jensen opbygget et ry for et omfattende produktsortiment, hurtig levering og fremragende kundeservice – og servicerer i dag professionelle kunder i hele Norden, Østeuropa og Asien.
En solid købmandsforretning med fysiske kataloger og sælgere som primære salgskanal, men en digital løsning der haltede, der var løbet lidt op i sømmene.
Udfordringen
Villy Jensen driver en velsmurt forretning, men ønsker at følge med tiden.
Den eksisterende webshop var forældet og tung at bruge, både for kunder og internt. Genbestillinger foregik stadig via sælgere og papirkataloger, hvilket fungerede, men langt fra optimalt.
Med data i NAV 2017, specialtilpassede datastrukturer og komplekse prishierarkier kunne standardplatforme som WooCommerce og Shopify ikke løse opgaven uden kompromiser eller store omkostninger. Der var brug for en løsning, der kunne aflaste sælgerne, understøtte væksten og integrere gnidningsfrit med de eksisterende systemer.
Vi har hjulpet Villy Jensen med at finde den røde tråd i deres digitale tilstedeværelse.
Løsningen
Vi har bygget en moderne B2B-webshop i MedusaJS, en open source-platform, der giver fuld kontrol og fleksibilitet. Den gør genbestillinger enklere, understøtter mersalg og skaber en bedre kundeoplevelse.
Webshoppen er integreret med NAV 2017, så produktdata, lagerstatus og prislogikker synkroniseres automatisk. Samtidig har vi styrket hele den digitale tilstedeværelse, fra fundament til finish, så alt hænger sammen i én løsning.
Leverancen har dækket:
IT-arkitektur, design, drift og hosting
Nyt billedmateriale og frontend-design
Søgelogik, performance og struktur
Løsningen er nu hurtigere end før og potentialet for vækst er stort!






